Forslag om fredning af Hevring Hede
Danmarks Naturfredningsforening har fremsat forslag til fredning af Hevring Hede.Danmarks Naturfredningsforening ønsker gennem en fredning af Hevring Hede at sikre, at de enestående
naturområder, som terrænet rummer, bevares og offentlighedens adgang sikres, selvom de militære
aktiviteter engang skulle ophøre.
Danmarks Naturfredningsforening har fremsat forslag til fredning af Hevring Hede.
Danmarks Naturfredningsforening ønsker gennem en fredning af Hevring Hede at sikre, at de enestående
naturområder, som terrænet rummer, bevares og offentlighedens adgang sikres, selvom de militære
aktiviteter engang skulle ophøre.
Baggrunden for fredningsforslaget er, at Hevring skydeterræns kystnære beliggenhed vil kunne gøre
området til genstand for spekulation den dag Forsvaret måtte forlade området.
Der er med fredningsforslaget tale om en såkaldt ”sovende fredning”, som først vil træde i kraft, den dag
Forsvaret endegyldigt måtte forlade området og de militære aktiviteter dermed ophører. Lignende
fredninger er tidligere gennemført for både Høvelte, Sandholm og Sjælsmark Øvelsesplads i Nordsjælland
samt Hyby Fælled ved Fredericia.
Militæret kan fortsætte, ingen arbejdspladser nedlægges.
Fredningen vi ikke hindre, at den militære anvendelse kan fortsætte som hidtil. Så længe arealerne
anvendes af Forsvaret, reguleres arealernes drifts- og plejeplan for Hevring Skydeterræn.
Der vil altså heller ikke blive tale om nedlæggelse af arbejdspladser så længe arealerne anvendes af
Forsvaret.
Måske stopper de militære aktiviteter i Hevring.
Tilbage i 2009 stod Hevring Skydeterræn til at blive nedlagt som en del af et forsvarsforlig, men blev dog
”reddet på målstregen” og ejes således forsat af Forsvaret. Men disse signaler vil kunne betyde, at Hevring
Skydeterræn en dag nedlægges, og derfor ønsker DN at sikre området ved en fredning.
Danmarks Naturfredningsforening, DN – Norddjurs, Forsvaret og Norddjurs Kommune.
Danmarks Naturfredningsforening og DN – Norddjurs har afholdt møde med Forsvaret og med Norddjurs
Kommune.
Sagen har været behandlet af kommunens Miljø- og teknikudvalg og af Kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen har besluttet, at kommunen vil imødekomme invitationen fra Danmarks
Naturfredningsforening og dermed bidrage til udarbejdelse af fredningssagen.
Næste møde med kommunen vil blive den 1. december 2020.
Kom og hør mere om fredningen af Hevring Hede på årsmødet i DN – Norddjurs.
Årsmødet finder sted torsdag den 5. november 2020 kl. 19.00 i Pavillonen i Grenaa.